Navn |
Erich Jensen Hundevad |
Slægtskab | med Anna Jørgine Jørgensen
|
Fødsel |
ca. 1535 |
Hundevad, Vonsbæk sogn, Haderslev amt |
- Fødselsår er gæt udfra tidligere og senere generationer
|
Køn |
Mand |
Hashtag |
Ejer, Hundevad |
Besidder gården |
før 1564 |
Hundevad, Vonsbæk sogn, Haderslev amt |
Inden 1564, da Erich Jensen stod opført i kirkeregnskabet med en gæld på 1 daler for noget tømmer |
# Kort info |
Frimand på Hundevad, ved død på aftægt på landbol i Bæk |
Bopæl |
før 1604 |
Vonsbæk sogn, Haderslev amt [1] |
Bor på et bol ved sin død i 1604 |
Historie |
Erich Jensen Hundevads fortælling [4] |
- Hvem Jens Christensen var gift med vides ikke, lige som vi heller ikke ved præcis, hvor mange børn han fik. Han fik mindst sønnen Erich Jensen Hundewad, der overtog gården Hundevad efter faderen. Denne overtagelse må være sket inden 1564, hvor Erich Jensen stod opført i kirkeregnskabet for Vonsbæk med en gæld på 1 daler for noget tømmer og med en rente på 2 sk. Desuden havde Vonsbæk kirke en ko gående hos Erich Jensen, og det samme havde Astrup kirke. Faderen Jens Christensen levede dog endnu på dette tidspunkt, men var sandsynligvis gået på aftægt.
Fra 1570 og fremover skyldte Erich Jensen en del penge til Vonsbæk kirke. I 1585 var gælden på 65 mark, 8 skilling og 11 daler, og på dette niveau forblev den indtil den endelig blev betalt i 1646-47 af hans søn, Nis Erichsen.
Erich Jensen Hundewad havde tilsyneladende temperament og var noget af en slagsbroder. Af registret over sager for 1602/03 fremgik det, at han slog Matz Andersen fra Bæk med et spyd i hovedet, da de sammen var på vej hjem fra Haderslev. Bøden for dette blev fastsat til 3 daler.
I 1603 var det galt igen, men denne gang gik det ud over Erich Jensen selv. Morten Dinsen fra Vonsbæk skubbede Erich ned af hans vogn og slog ham under øret. Aret efter døde Erich Jensen, og familien mente, at årsagen måtte være de kvæstelser, som han havde pådraget sig af Morten Dinsen. Erich Jensen blev ifølge kirkebogen begravet den 3. oktober 1604. Bortset fra denne oplysning er der desværre ikke yderligere oplysninger om Erich Jensen og hans familie at finde i kirkebogen.
Erichs søn, Nis Erichsen Hundewad, stævnede i 1604/05 Jep Jørgensen Spar- lund i Stenderup, Matz Iffuersen i "Sol- kier", Matz Gerdtzen i Bæk og Nis Michelsen i Vonsbæk for ikke at have mødt på tinget og vidnet om, hvad de vidste om Erichs død året før. For denne udeblivelse måtte de hver betale en bøde på 12 sk., som de endte med at betale. Tilsyneladende ville disse bønder, der alle hørte til blandt de store gårdmænd, hellere betale en bøde end at vidne mod Morten Dinsen.
Sagen om Morten Dinsens skyld i Erich Jensens død blev dog endelig bragt for tinget i 1605/06, hvor Morten Dinsen blev frikendt for at have forårsaget Erichs død. Morten Dinsen skulle dog betale en sum penge til slægt og venner efter lov og skik, samt 6 daler til kongens kasse. Sagen blev i øvrigt ikke særlig belastende for Morten Dinsen, idet han blev valgt til sandemand.
Ejerforholdene for gården Hundevad er lidt uklare i denne periode. Af flere kilder fremgår det, at Erich Jensen boede i Bæk og ikke i Vonsbæk. Øjensynligt boede han på det landbol, der i 1540 som beskrevet ovenfor blev skilt fra Kragelund og lagt til Hundevad-gården. Hvorvidt hans fader, Jens Christensen, fortsat boede på Hundevad er ikke klart. Det er derimod sikkert, at Erich Jensens søn, Nis Erichsen Hundewad, overtog gården, formodentlig ved hans faders død i 1604.
(Ovenstående er fra Per Andersens bog 'Fra Hvide til Hundevad')
|
Historie |
Hundevad, Vonsbæk sogn, Haderslev amt [1] |
Hundevad, frigården i Vonsbæk sogn |
- Frigården Hundevad i Vonsbæk har i mange generationer været stamgård for en nu vidtforgrenet slægt. Begrebet frigård findes i Sønderjylland (Slesvig) og på Bornholm; en frimand har på et vist tidspunkt, ofte tilbage i 1400 - 1500-tallet, opnået kongelig gunst i form af visse "friheder", skattefritagelser, for en navngiven gård.
Disse privilegier var personligt givet til den enkelte mand og hans slægt i form af et frihedsbrev, der skulle bekræftes ved ejer- og kongeskift. Stadfæstelsen af friheden voldte intet besvær, så længe gården blev i slægten, kom den derimod på fremmede hænder, var det mere usikkert. Disse breve blev derfor i egen interesse klenodier, der blev forsvarligt opbevaret på gårdene.
Nøjagtigt hvad bestod disse privilegier så i? Frimændene skulle betale plovskat, kirketiende og i krigstilfælde stille hest og rytter; men andre skatter og afgifter til Øvrigheden (kongen) var de fritagne for, såvel for hovedgården, som for eventuelle tilliggende gårde; de var også fri for indkvartering og kørsel. Frimændene var ikke at ligne med adelige herremænd, nok var de blandt sognets spidser, men bønder var de. Herredsfogedembedet var dog ofte besat af en frimand.
Ejere af Hundevad
1507 Christen Termansen får frihedsbrev på Hundevad
1540 Jens Christensen får fuldt og endeligt skøde på Hundevad
|
Død |
sep. 1604 |
Hundevad, Vonsbæk sogn, Haderslev amt [5, 6] |
- Erich Hundevad dør 1604 under lidt mystiske omstændigheder. Han var en notorisk slagsbror, og mange er de tvister herredsfogeden har måtte mægle i, med bøder til Erich til følge. I 1603 skubber Morten Dinsen i Vonsbæk til Erich Hundevad, så han falder af sin vogn. Han har også fået et slag under øret.
I første omgang idømmes Morten Dinsen en bøde på 1/2 daler, men faldet må tilsyneladende havde været alvorligere end først troet, for Erich Hundevad dør året efter.
Sønnen Nis Erichsen Hundevad stævner 4 af egnens solide gårdmænd til at vidne i sagen om faderens død, men mændene udebliver og idømmes hver en bøde på 12 skilling.
1605-06 frikendes Morten Dinsen for at have forårsaget Erich Hundevads død, men han skal dog bøde til slægt og venner efter lov og landsret. Til kongens kasse skal han bøde 6 daler.
Sagen har åbenbart ikke været belastende for Morten Dinsen, for i 1605 er han blevet udnævnt til sandemand og aflægger ed j Åstrup kirke.
|
Søskende |
1 søster |
|
Person-ID |
I3529 |
weikop | Munch grenen |
Sidst ændret |
31 jul. 2020 |